|
- er nu lykkeligt
overstået - med et super resultat!
Efter sidste års VM i Randers – opstod der
et naturligt tomrum for mig, da jeg
besluttede at lægge Jabina Nova på hylden -
idet hun nu var blevet placeret som verdens
bedste tæve med en flot 6. plads -
pointlighed med Jabina Querry på 5. pladsen.
 I år skulle jeg så prøve at gøre det
nogenlunde ligeså godt med Novas halvsøster
Jabina Digthe.
Jeg viste at sporarealet i Slovakiet har ry
for at være meget svært - bare spørg min
kone som med Digthe`s mor : Jabina Frigga,
havde store muligheder for at stå på IPO VM
skammelen i Nitra, Slovakiet i 1997, efter
at hun havde lavet 96 i B og 97 i C – gik ud
på sporet og dumpede i lighed med 50% af de
øvrige deltagere.
Jeg besluttede derfor at tage til Bratislava
4 dage før de andre på holdet – for at vænne
min hund til de svære sporforhold. Denne
satsning viste sig at være godt givet ud –
idet vi også denne gang blev udsat for nogle
sporarealer, som jeg aldrig tidligere har
været udsat for, hverken herhjemme eller i
udlandet.
Digthe og jeg startede konkurrencen torsdag,
med vor normalt værste disciplin nemlig
gruppe B lydighed – en disciplin som jeg har
gjort meget ud af efter dette års BHP 3 DM.
Lydigheden gik som den skulle og Dighte
levede næsten op til det bedste hun kan
præstere, så det blev flotte 96 point.
Indtil da var det kun den senere
Verdensmester Pierre Wahlström som havde
lavet et fortrinlig (97 p) i denne
disciplin.
Fredag – havde vi hviledag og kunne gå og
være glade over gårsdagens resultat, men
samtidig også få nerver på over at skulle ud
på sporarealet som iflg. resultaterne var
meget svære.
Lørdagen kom og selv om jeg har deltaget ved
VM 7 gange med 4 forskellige hunde så kan
jeg godt love at jeg var rigtig nervøs for
dagens opgave der jo var spor.
Sporresultaterne var stadig meget lave og en
enkelt fra holdet var dumpet - og John
Bajlum som normalt altid laver topresultater
på sporet kom hjem med 83 point….. dette
sagde noget om sporets sværhedsgrad … og
gjorde ikke rumlen i maven mindre….
Arne Ehrenrich og jeg tog sammen med vores
holdleder Kurt Jensen ud til sporarealet, og
det så altså ikke let ud…
Gasko, Arnes hund, som aldrig har lavet andet end
fortrinlig på sporet - fik bevist at det
var rigtig svære sporarealer, da Gasko
aldrig fandt 3. knæk og dermed dumpede.
 Digthe var, efter 1.5 km gåtur, ud til vores
start sted, blevet noget roligere.
Jeg benyttede tiden til at få en medbragt
cola – da selv en tvebak ville læske på
dette tidspunkt.
Nå, ikke mere snak – dommeren var klar og så
var der bare at håbe at Digthe også var
det!?
Opstarten var i et forholdsvis grønt stykke
på denne brakmark – men allerede efter 4-5
meter var sporlæggeren gået diagonalt ud af
dette stykke og ud i den "bare jord" – så Digthe
fik en brat opvågning og måtte til at
intensivere sit arbejde - mens jeg var ved
at blive lidt svedig. Digthe klarede dog
denne opgave og gik et rigtigt godt spor, der
var fyldt med sværhedsgrader, som vi ikke er
vant til at blive budt i lille Danmark.
Resultatet blev SG og 94 point - og jeg var
bare super glad og stolt og min lille hund.
Inde på hotellet og stadion fik jeg bagefter
at vide, at svenskerne havde jublet helt
vildt over mine sporpoint - det varmede
naturligvis – ja, lige indtil det gik op for
mig, at grunden mere var den at jeg med 94 på
sporet og 96 i lydighed, ikke længere havde
en chance for at slå min træningskammerat
Pierre Wahlström fra Sverige, som på dette
tidspunkt var færdig og var endt på 294
point!
 Søndag over middag skulle jeg som den sidste
på banen i Gr. C – og der var naturligvis
stor spænding på, idet jeg skulle lave 95
point for
at blive nr. 2 – 94 point ville placere mig på en
3. plads.
Her var jeg til gengæld ikke nervøs, da jeg
ved jeg har en super hund til C arbejdet. (Tak til
genetikken og Lars Lentz for det :)
Digthes Gr. C fik et af VM`s største bifald
(Klik
her...) -
og jeg var inden dommerens kritik da også
sikker på, at det var et stykke fortrinligt
arbejde Dighte pigen havde lavet så jeg var
klar…….
Men i løbet af dommerens kritik kunne jeg
godt ane, at han ikke havde set de samme
kvaliteter i Digthes arbejde som jeg og den
største del af publikum havde – idet der var
flere momenter i SG og resultatet blev dog
også skuffende 94 point - og VM`s klart
største pipekoncert begyndte at regne ned
til dommeren… (Klik
her...)
 Efter en halv times tid var jeg dog kommet
mig, og kunne nu glæde mig over at jeg for
andet år i træk havde verdens bedste tæve
ved VM - samt en flot 3. plads - med 284
point.
Senere søndag skulle præmieoverrækkelsen
foregå, og det var et stort øjeblik at få
overrakt pokalerne, samt se én af sine
træningskammerater få beviset for
verdensmesterskabet. Her skal lyde et
kæmpestort tillykke til Pierre Wahlström,
som ved dette års VM var fuldstændig
urørlig.
Det var dog lidt mærkeligt at stå der på
skamlen og trykke de første 50 mennesker i
hånden, og skrive autografer på diverse
genstande. For ikke at tale om alle de
gange man blev bedt om at blive fotograferet
sammen med alle mulige mennesker fra
forskellige nationer – nå men det er jo
heldigvis disse stunder der gør sliddet på
træningsbanerne det hele værd, samt det som
får en til at blive ved i sporten - trods de
mange skarpe tunger som desværre også
florere……
Til sidst skal lyde en stor tak til mine
træningspartnere i det daglige, Erik Fenger
og Annette Larsen, Carsten og Inge Brandt samt
alle dem som op til konkurrencerne er med til
finpudsningen, Erik Petersen, John Bajlum,
Per Olsen, Milan Dodig samt Pierre Wahlström.
En kæmpe tak skal også lyde til Lars Lentz (tak for lån af dit z Polytanu ærme), og
Peter Gammelgaard Mortensen som begge
tidligere har fremført Jabina Digthe, og som
har været til stor hjælp og inspiration i
det daglige arbejde med Digthe pigen. Til
sidst skal lyde en stor tak til Hills Pet
Food samt naturligvis til min dejlige
familie, som må udholde mine luner op til
konkurrencerne....
Se flere billeder
af Digthes C arbejde - Klik her...
John Jabina og Jabina Digthe |
